lørdag den 22. marts 2014

Vanilje-bær muffins Uden sukker.


Jeg er lige blevet færdige med 3 opgaver/afleveringer til skole og føler en kæmpe lettelse, fordi jeg synes der er nok at se til for tiden, så det skulle fejres!!! Og hvilken bedre måde at fejre det på, and at bage en lækker kage?!?! Jeg prøvede mig frem med en ide, og det var slet ikke dårligt! Dejlig friske muffins som ligger let i maven fordi der ikke er tilsat sukker :) en rigtig sommerkage... Også selvom der lige nu regner udenfor! Så kan man da idet mindste drømme sig væk til sommer med denne lille lækre sag :) 

Ingredienser (10 stk.)
75 g. Boghvedemel
125 g. Fuldkornsmajsmel
1 tsk bagepulver
1 knsp. Salt
1 spsk. Honning
2 spsk. Rapsolie
1 vanilje stang eller 2 tsk. vanilje sukker
2 mosede bananer (ca. 188 g.)
1 dl. Kokosmælk (100 g.) 
2 æg (ca. 100 g.) 
Bærsymfoni (frost)

Fremgangsmåde:
De tørre ingredienser blandes sammen. Mos vanilje frøene sammen med banerne og hæld ned i blandingen. resten af ingredienserne undtagen de frosne bær tilsættes. 


Det hele blandes rigtig godt sammen, og hældes så over i 10 muffinsforme. Fordel bær over hver muffin (jeg brugte ca. 110 g.) og bag i en forvarmet ovn på 200 grader i 20 min. MUMS, så er der serveret! 

Inden de kommer i ovnen.

De færdige muffins :) 

Hver muffin indeholder kun 134 kcal. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar