søndag den 16. februar 2014

Low carb pandekager med fyld.

I aften fik vi pandekager... Pandekagerne blev godt nok ikke helt vellykkede (se indlægget med pandekage opdatering for en bedre opskrift), men smagen var super! :) Opskriften er hugget lidt fra Proteinopskrifter.dk, men jeg har videreudviklet den, så den passede til mig ;) 

Ingredienser:
40 g. Kokosfibermel (urtekram -fåes i Bilka)
20 g. Fuldkornsrismel
2 æg
150 g. Æggehvide
2 dl. Naturel yoghurt eller creme fraiche, eller lign. 
Krydderier- som man nu synes

Fremgangsmåde:
Alle ingredienser blendes sammen og Pandekagerne steges på en pande ved høj varme. Bemærk - dejen skal fordeles på panden med det samme, da det ellers ikke er muligt at lave den større. 
Vent med at vende til den er godt bagt på den ene side og vend den så forsigtigt. Som sagt gik det ikke så godt for mig, så vi spise Pandekagerne åbne med fyldet ovenpå :)
Pandekagerne spises med det fyld man nu ønsker... Vores var med kylling og forskellige salat tilbehør og så lavede jeg hjemmelavet salsa til :) 
God fornøjelse! 

Pandekagerne indeholder:
105 kcal pr. 100 g. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar