torsdag den 27. februar 2014

Energi/proteinbar eller bare en lækker snack til eftermiddagen :)


I dag var jeg for første gang ude at løbe... Det er noget jeg har villet i længe, men nu skulle det altså være!! Ikke flere undskyldninger... Og jeg blev virkelig positivt overrasket over mig selv!! Troede jeg ville blive voldsomt forpustet efter 2 min. Men løb sgu 5,5 km.!! 



Ja ja jeg ved godt at det ikke er helt vildt, men hallo, det er da en start :D jeg er hvertfald super stolt af mig selv :) 
Da jeg så var færdig, tænkte jeg at det ville være på sin plads med en proteinbar, men sådan nogle har jeg altså ikke lige liggende.... Så hvorfor ikke bage dem selv?? Det må da både være sundere og billigere... Altså hvis man ikke putter sukker i... Hvilket jeg jo selvfølgelig ikke gør! Og helt ærligt.. Hold kæft (undskyld sproget) hvor blev de bare gode!!! Min datter synes også de var skønne... Så de kan bruges som proteinbarer efter træning, eller bare som en lækker eftermiddagssnack for både børn og voksne... Kun lavet af naturlige ingredienser hele vejen igennem:D MUMS MUMS!! :) 

Ingredienser: ca. 26 stk.
150 g. Fiber havregryn (eller bare alm. Havregryn)
150 g. Svesker uden sten
50 g. Rosiner
110 g. Nødder (jeg brugte hasselnødder og mandler)
110 g. Frø og kerner (jeg brugte 30 g. Chia frø, 30 g. Græskarkerner, 30 g. Hørfrø og 20 g. Solsikkekerner).
2 spsk. Fedtfattig kakaopulver (eller alm. Kakao pulver)
70 g. Æggehvider
3 spsk. Akacie honning

Fremgangsmåde:
Svesker blendes eller hakkes groft og nødderne hakkes. Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt svesker og rosiner. Rør god rundt så det bliver blandet godt. Tilsæt æggehvider og honning, og rør det rigtig godt sammen, så det hele er fedtet godt sammen ;)
Blandingen hældes over i en dyb brændepande eller ildfast fad... Det skal presses rigtig godt sammen og massen skal være ca. 1-1,5 cm. Høj. Sættes ind i ovnen ved 140 grader i ca. 60 min. 


Vent med at skære massen ud, til den er kølet af, og skær så ud i ca. 26 barer, eller i den str. Man synes :) 



1 stk. Bar (ca. 28-30 g.) indeholder 103 kcal. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar