tirsdag den 18. februar 2014

Tærtedej med kokosmel :)


Som skrevet tidligere ville jeg prøve at eksperimentere med en tærtedej uden hvedemel og med kokosmel, Og jeg må sige at det blev en succes!! Det smagte simpelthen fantastisk!! Og så indeholder tærtedejen over 150 mindre kalorier pr. 100 g. I forhold til den "originale" tærtedej... Det betyder jo at man kan spise lidt mere, eller hvis man prøver at spise kalorielet, så "fylder" den ikke så meget ;) Den er hvertfald sund og fyldt med proteiner og kostfibre! :D 

Opskrift: 
50 g. Kokosfibermel (urtekram)
75 g. Fuldkornsrismel 
15 g. Hvedeklid
50 g. Lætta smør 
1 dl. A38 
2 æg
1 knivspids salt 
1 spsk. Olie 

Fremgangsmåde:
Kokosmelet, rismelet, hvedeklid og salt hældes i en foodprocessor (håndmixer kan også bruges her). Smøret smuldres i og det hele blendes i foodprocessoren til det er en smuldret masse. De resterende ingredienser hældes i, og det hele blendes til en dej. 
Dejen trykkes i en smurt tærteform og der prikkes huller med en gaffel. Tærtedejen bages i ovnen på 200 grader i ca. 15 min. 

- når den er kommet ud af ovnen puttes det fyld i man ønsker, og så hældes der 4 piskede æg over. Tærten sættes ind i ovnen igen i ca. 20 - 25 min. 


I vores tærte havde jeg lige stegt lidt kylling (ikke helt gennemstegt), skåret det i skiver og lagt i tærten, sammen med 1/2 hakket løg, 2 store champignon skåret i skiver, ca. 50 g. Groft hakket Spidskål, og salt peber og oregano...Så hældte jeg ægget over og toppede med skiver af emmentaler ost (kan jo være den ost man lige har). Det smagte bare SÅ godt, så det er ikke sidste gang det skal laves!! 


Vil man have den glutenfri, kan man putte  mere rismel i, istedet for hvedeklid:) 


Tærtedejen indeholder 206 kcal pr. 100 g. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar